Tilbage til Alle begivenheder

Instructions


 

Artist : Ragnhild May

Foto: Elisabeth Julie. Alice Folker Gallery

Køb billet

Verdenspremiere

[ udstilling ]

Tidspunkter : Fri entré

14. maj • 16:00-19:00

15. - 16. maj • 14:00-19:00 (+ 30 min performance 15. maj kl.17)

17. - 18. maj • 10:00-16:00 (+ 30 min performance 17. maj kl.11 & 12)

Lokation : Galleri Tese, Graven 21, 8000 Aarhus

 

Performers : Anja Nedremo, Marie Sønderskov, Nolan Lem

Støttet af : Koda Kultur, Statens Kunstfond, Ny Carlsberg fondet

Bestilt af : SPOR festival

Info

En soloudstilling, der tager afsæt i en kritisk undersøgelse af vestlige musikinstrumenter og andre masseproducerede brugsobjekter. Tidligere kunne disse objekter variere meget i størrelse og udformning, da de ofte blev fremstillet efter individuelle behov. Dette ændrede sig markant, da masseproduktionen gjorde det nødvendigt at fastsætte standardmål, som kunne imødekomme flertallets behov. Gennem et skulpturelt og performativt udgangspunkt sætter udstillingen fokus på, hvordan disse objekter historisk set er designet til at passe en bestemt kropstype: Den hvide, ikke-handikappede, cis-kønnede mand.

Designet af musikinstrumenter, fra klaveret til fløjten, er ofte tilpasset denne idealiserede krop, hvilket skaber udfordringer for andre kropstyper. Udstillingen ønsker at udfordre og udvide forståelsen af, hvordan vi interagerer med sådanne objekter og bringer dermed også nye perspektiver på teknologi, krop og identitetsdannelse ind i musikken.

  • Ragnhild May (f. 1988) er en dansk kunstner fra Odense, som i dag bor og arbejder i København. Hendes tværfaglige kunstneriske praksis tager udgangspunkt i billedkunst og lyd og omfatter skulpturer, performance, musikudgivelser og serier af merchandise, som indgår i eksperimenterende undersøgelser af nærmest videnskabelig karakter. Hendes værker er kendetegnet ved en humoristisk tilgang til det feminine, det monstrøse og det barnlige. Hvert værks konceptuelle kontekst danner et organisk udgangspunkt for valget af teknologi og materialer – traditionelle skulpturmaterialer kombineret med topmoderne teknologi. Med afsæt i ny-materialistisk feminisme og science fiction er hendes kunstpraksis både taktil og teoretisk.

 
Næste
Næste
14. maj

Babbling Brook