ARTISTER 2025
-
Event:
Info:
Bastard Assignments består af Timothy Cape, Edward Henderson, Caitlin Rowley og Josh Spear – fire London-baserede komponister og performere, som skaber eksperimenterende musik. De arbejder kollaborativt og har udviklet en varieret og åben delingspraksis. Gruppen er blevet beskrevet som “en af de mest spændende kræfter i moderne musik” af Financial Times og “en kærkommen påmindelse om værdien af at løbe en risiko, når man skaber kunst” af Neue Zeitschrift für Musik. De har optrådt i Storbritannien, Tyskland, USA og Skandinavien, både live og med optagelser til forskellige programmer på BBC Radio og Deutschlandfunk.
-
Den københavnske kvartet Blomsten arbejder med percussion, trommer og bækkener i en cirkulær koreografi, samlet som ét instrument i form af en blomst. Sammen har gruppen skabt værkerne BLOOM (2021) og DROPS (2022) og udgav deres debutalbum Pladsen i 2024 på pladeselskabet Aar & Dag. Trommeopstillingens cirkulære arkitektur gør det muligt for musikerne at integrere fysiske bevægelser og gestikulationer som en del af deres kompositioner. Dette gør kvartetten til et fascinerende syn, samtidig med at det åbner for en anderledes lydlig sensibilitet, når musikerne svinger deres stikker, whiskers og køller på nye og uventede måder.
-
Events:
+ The Funny Sad of Your Life!™®
Info:
Ensemble Garage har frembragt nyskabende kunstneriske impulser og formet den musikalske udvikling mod transmediale, teatralske og performative produktionsformer. Det Köln-baserede ensemble, som blev grundlagt i 2009, bliver ofte inviteret til at optræde på anerkendte festivaler i Tyskland og resten af verden. Ensemblet består af Annegret Mayer-Lindenberg (bratsch), Eva Boesch (cello), Yuka Ohta (slagtøj), Malgorzata Walentynowicz (klaver/keyboard), Carlos Cordeiro (klarinet/basklarinet/EWI), Steffen Ahrens (guitar) og Till Künkler (basun).
-
Ensemble Nikel er en schweizisk kvartet bestående af saxofon, elektrisk guitar, percussion og klaver. Kombinationen af traditionelle og nutidige instrumenter skaber et alternativt kammermusikalsk udtryk, hvor elektriske og akustiske lyde smelter sammen til en samlet sonisk organisme baseret på et bredt, men præcist musikalsk vokabular. På grund af sin unikke besætning bygger ensemblets repertoire udelukkende på musik skrevet specifikt til kvartetten. Ensemble Nikel er en hyppig gæst på store festivaler for ny musik i hele Europa og har i de senere år udvidet deres internationale rækkevidde med optrædener i Nordamerika, Sydamerika og New Zealand.
-
Jennifer Walshe (f. 1974) er en London-baseret komponist og performer fra Irland. Hendes musik er blevet bestilt, udsendt og opført over hele verden, og hun har modtaget prestigefyldte stipendier og priser i blandt andet New York, Berlin og Darmstadt. Blandt hendes nyere projekter finder man TIME TIME TIME, en opera skabt i samarbejde med filosoffen Timothy Morton, samt THE SITE OF AN INVESTIGATION, et 30 minutter langt episk værk for Walshes stemme og orkester, bestilt af National Symphony Orchestra of Ireland. Walshe har desuden arbejdet indgående med kunstig intelligens. Hun er i øjeblikket professor i komposition ved University of Oxford.
-
Event:
+ Jeppe Just Instituttet and Friends
Info:
Jeppe Just Christensen (f. 1978) arbejder med en bred vifte af elementer i sin musik, som rummer referencer til temaer som barndom og nostalgi, og som repræsenterer musikalske sammenstød. Christensen, som er baseret i København, bruger og genbruger fundne objekter og instrumenter i nye konstellationer, både musikalsk og visuelt, og han bygger eller ombygger ofte selv sine instrumenter. I 2011 stiftede han Jeppe Just Instituttet sammen med Matias Seibæk og David Hildebrandt. Gruppen opfører sange, der spænder fra vuggeviser til drukviser, på unikke instrumenter som sav, melodika, kalimba og forskellige utraditionelle slagtøjsinstrumenter.
-
Event:
Info:
Lasse Schwanenflügel Piasecki (f. 1981) er komponist og instruktør med base i København. Hans værker bevæger sig i et audiovisuelt grænseland. Hans musik er blevet opført af verdenskendte ensembler som Arditti Quartet og Ensemble Intercontemporain. Piasecki er uddannet i komposition fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse i 2012, og han fik sin kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2007. Blandt sine mange præstationer har han instrueret og komponeret til danseforestillingen Rudy på Det Kongelige Teater samt operafilmen Vil du med til Janus?.
-
Event:
Info:
Maj Kjærsig (f. 1988) er en kunstner, der arbejder i krydsfeltet mellem lyd og billedkunst. Hun har base i Odsherred og er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2016. Kjærsigs praksis udforsker forskellige former for materiel genklang, og hvordan vores forhold til rumlige, menneskelige og mere-end-menneskelige miljøer ændrer sig. Hendes værker er visuelle, rytmiske og relationelt undersøgende, snarere end rent analytiske. Hendes arbejde kommer til udtryk gennem forskellige discipliner, som både omfatter lydværker og keramikinstallationer.
-
Event:
Info:
Marcela Lucatelli (f. 1988) er en brasiliansk komponist, instruktør og sanger. Hendes unikke værker – beskrevet som “partiturer for kroppens og stemmens grænser” og “umenneskelig menneskelig støj” – er slående i deres originalitet, ligesom de både er sanselige og politisk ladede. De gør scenen til en arena for kunst, humor og kampen for selve livet. Hendes kompositioner er blevet fremført globalt af førende ensembler som DR Symfoniorkestret, Neue Vocalsolisten Stuttgart, SCENATET og Apartment House, og hun har optrådt på talrige anerkendte festivaler og scener.
-
Event:
+ The Funny Sad of Your Life!™®
Info:
Mathias Monrad Møller (f. 1988) er en dansk-tysk sanger og komponist, der sammenblander musikalske idéer med politik, popkultur, historie og litteratur. Han bor og arbejder i København, og hans værker er blevet opført af ensembler som Aarhus Symfoniorkester og PHØNIX16 Berlin. De er også blevet transmitteret på europæiske radiokanaler og præsenteret på festivaler som Ultraschall Berlin og Klang Festival i København. Møller har modtaget talentpriser fra både Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legatet og Léonie Sonnings Musikpris, og han samarbejder tæt med koreografen Alma Toaspern under navnet toaspern|moeller.
-
Matthew Shlomowitz (f. 1975) er en London-baseret komponist fra Australien. Mange af hans værker er organiseret i serier. Letter Pieces er åbne partiturer, der kombinerer fysiske handlinger og musik, mens Popular Contexts blander genkendelige reallyde med musik. Han nørder musikteknikker i Explorations in Polytonality and other Musical Wonders. Han har været med til at komponere Six Scenes for Turntables and Orchestra sammen med Mariam Rezaei og arbejder i øjeblikket med Vid Simoniti på monodramaet I have a big Idea for mezzosopran Lotte Betts Dean og Rubiks. Han underviser ved University of Southampton, skriver artikler, er medskaber af podcasten Soundmaking og er med til at lede Plus Minus Ensemble.
-
Nolan Lem (f. 1986) er en amerikansk kunstner og forsker, der bor og arbejder i København. Hans arbejde udforsker krydsfeltet mellem lyd, bevægelse og kollektive adfærdsmønstre inden for interaktive systemer i stor skala. Med en bred vifte af materialer, apparater og kulturelle objekter skaber hans praksis immersive audiovisuelle miljøer, der opstår gennem distribuerede netværk af soniske maskiner. Lems værker har været præsenteret internationalt på blandt andet Museum of Modern Art Buenos Aires, Pioneer Works, L’HOSTE Art Contemporain og Musikmuseet, som er en del af Nationalmuseet. Han er i øjeblikket postdoc-forsker ved Chalmers Universitet i Göteborg.
-
Olga Szymula (f. 1986) er en polsk komponist, performer og instruktør, der bor og arbejder i Aarhus. Olga specialiserer sig i tværdisciplinære, eksperimenterende værker, der blander video, lyd og performance. Projekter inkluderer MON (2021), re- (2023) for K!lart ensemble og Lapses (2017). Olga komponerer også musik til film (Baba Vanga, The Siren's Scream) og dans (Gravity, PRIMUS). For nylig har Olga fordybet sig i somatik og koreografi og skabt Body Epiphanies, som får premiere på SPOR festival 2025. Olga er i øjeblikket i gang med en postgraduate uddannelse i elektronisk komposition ved DIEM.
-
Simon Løffler (f. 1981) baserer sit arbejde på langvarige udviklingsprocesser, der skaber alternative instrumentale praksisser og ofte udforsker den kropslige mekanik. I de seneste fem år har Løfflers arbejde undersøgt nærheden mellem menneskelig kropslighed og ikke-mennesker, hvilket er kommet til udtryk i hans Animalia-cyklus, som i øjeblikket består af ni værker og fortsat udvikler sig. Den danskfødte kunstner optræder – og bliver opført – verden over og deler i øjeblikket sin tid mellem Oslo og København. Han har studeret komposition i København, Berlin, Aarhus og Bruxelles.
-
Sóley Sigurjónsdóttir (f. 1996) med kunstnernavnet Sól Ey er en islandsk komponist og new media-kunstner, der i øjeblikket bor og arbejder i både København og Haag. Hun skaber performances og interaktive installationer, ligesom hun designer instrumenter, der kombinerer lyd, rum, bevægelse, lys og kroppen. Hun arbejder ofte med sensorer og nye teknologier, og hendes værker fokuserer på fordybelse, deltagelse og social interaktion. Hendes nuværende kunstneriske forskning fokuserer på de muligheder, den menneskelige krop har, når den udvides med elektronik eller objekter. Hun har studeret komposition ved Islands Kunstakademi og Det Kongelige Konservatorium i Haag.
Og endnu flere…
