SPOR New Music School

Den 6. udgave af SPOR New Music School er rykket fra foråret til efteråret 2021 og skydes for alvor igang torsdag den 28. oktober, hvor eleverne mødes og er inviteret til koncert med ensemble NJYD på Silkeborg Bibliotek.

SPOR New Music School bliver i år afviklet i tæt samarbejde med Den Kreative Skole i Silkeborg, hvor eleverne skal på opdagelse i de skabende musiske processer og eksperimentere med, hvordan visuelle udtryk kan omsættes til toner, klange og lyd.

Elever fra skolen i alderen 12-16 år introduceres til SPOR festivalens musik og komponister og vil efterfølgende skabe egne musikalske fortællinger under vejledning af kompositionsstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Norges Musikhøgskole i Oslo og musikerne i ensemblet NJYD. Forløbet er en tretrinsraket, der affyres med inspiration på årets SPOR festival i september, fortsætter med workshops i efteråret og afsluttes med, at eleverne uropfører deres egen værker den 28. november på Museum Jorn i Silkeborg.

SPOR festival