Bliv frivillig på SPOR festival 2021

Vil du være en del af drivkraften og fællesskabet bag en af Europas mest nyskabende festivaler?

Lige nu søger vi engagerede frivillige, som vil være med til at få det hele til at spille, når SPOR fylder det aarhusianske kulturliv med ny lydkunst og musik den 8.-11. september.

Som frivillig bliver du en uundværlig del af festivalen og får mulighed for at komme med bag kulissen med arbejdsopgaver som: musiker- og publikumspleje, informations- og kommunikationsarbejde, billettering og barsalg og assisterende opgaver i forbindelse med produktioner, installationer og koncerter. Vi ser gerne at man som frivillig lægger minimum otte timer under festivalen, og vi tilrettelægger selvfølgelig din arbejdstid i samarbejde med dig.

Dertil får du mulighed for at:

  • Opleve en masse nytænkende musik og kunst med fri adgang til festivalens mangfoldige program.

  • Blive en del af et super stærkt festivalteam, der brænder for at skabe en inspirerende og eksperimenterende festival i fællesskab.

  • Arbejde med en række spændende nationale og internationale kunstnere og udvide dit netværk inden for musikkens og lydkunstens verden.

  • Opbygge værdifuld erfaring og indsigt i arbejdet bag festivalen som kulturbegivenhed.

  • Være med til at skabe den gode oplevelse for vores gæster, kunstnere og samarbejdspartnere.

Kan du se dig selv som en del af SPOR festival, så kontakt endelig frivilligkoordinator Signe Sandvej på  frivillig@sporfestival.dk. Tilmelding skal ske senest 17. august.

SPOR festival